Morder blev krimiforfatter: Nu er hun død

I begyndelsen af hendes karriere vidste ingen, at hun engang var med til at slå et menneske ihjel

Udgivet Opdateret

Krimiforfatteren Anne Perry, der som teenager var med til at begå et drab, døde på et hospital i Los Angeles mandag. 

Siden Perry blev ramt af hjertestop i december sidste år, har hun døjet med sit helbred. 

Det skriver Los Angeles Times

Tæskede vens mor til døde

Krimiforfatteren er kendt for sin uhyggelige fortid. 

For tilbage i 1954 var Anne Perry - der dengang hed Juliet Hulme - med til at tæske sin bedstevens mor til døde. 

Hun blev dømt for mordet og sad i fængsel i fem år. 

Ændrede sit navn 

Men det lykkedes hende såmænd at stable en karriere som krimiforfatter på benene senere i livet under navnet Anne Perry. 

I begyndelsen af karrieren vidste ingen, at hun altså engang hed Juliet Hulme, og at hun som ung var med til at slå et menneske ihjel. 

Perry blev 84 år.

Da krimiforfatteren var teenager, var hun med til at dræbe sin bedstevens mor.
Da krimiforfatteren var teenager, var hun med til at dræbe sin bedstevens mor.
Powered by Labrador CMS