Modekonge bestjålet under alvorligt sygdomsforløb

Det har ikke været et let år for modekongen Erik Brandt.

Erik Brandt er blevet bestjålet. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Én ulykke kommer sjældent alene. Det må være summen af modekongen Erik Brandts 2017.

Alvorlig sygdom og anklager fra sine døtre om alkoholisme lagde kimen for, hvordan året har udviklet sig. Siden hen er fulgt indlæggelse i respirator på intensivafdeling. Nu er seneste ulykke så påfaldet den 73-årige Brandt. Det skriver Se og Hør.

Mens Erik Brandt har været ind- og nedlagt af dårligdom i januar, brød tyveknægte nemlig ind i hans lejlighed på Esplanaden midt i København.

Over for bladet bekræfter Brandt selv:

– Det er rigtigt nok, men jeg må ikke tale om det for politiet, fortæller Erik Brandt til SE og HØR.

Årsagen til, at der ikke bliver talt højt om, hvad der er sket – og ikke mindst hvad der er stjålet – skal findes i, at tyvene altså sidder varetægtsfængslet, og politiet ønsker ikke at få forplumret sin efterforskning.

Powered by Labrador CMS