Modeikon død efter kort tids sygdom
Ivan Bart blev blot 60 år gammel
Den internationale modeverden er ramt af stor sorg.
Modeikonet Ivan Bart, tidligere præsident for et af verdens førende modelbureauer, IMG Models, er død efter kort tids sygdom.
Det skriver blandt andet Hollywood Reporter.
En af de største
Den triste nyhed bekræftes også i et opslag på hans egen Instagram-profil.
- Vores verden har mistet en af de største, står der i opslaget, som desuden indeholder et sort-hvid portrætfoto af afdøde.
Og kommentarfeltet bugner af kondolencer fra alle hjørner af modeverdenen.
Ivan Bart bidrog til at lancere nogle af modelbranchens allerstørste navne.
Lauren Hutton, Carolyn Murphy, Stephanie Seymour samt søstrene Gigi og Bella Hadid for bare at nævne nogle af dem.
Tilhænger af plus size-modeller
Han var også tilhænger af plus size-modeller og fik for eksempel supermodellen Ashley Graham i stalden, efter Ford Models lukkede sin plus size-afdeling i 2014.
Det fremgår ikke, hvilken sygdom, Ivan Bart var blevet ramt af.
Han blev blot 60 år gammel.