Michael Falch vender stærkt tilbage

'Mord i mørket'-krimibøger bliver til en ny serie på Prime Video

Offentliggjort Sidst opdateret

40 år efter at filmatiseringen af Dan Turrélls krimibøger "Mord i mørket" havde premiere, bliver universet genoplivet.

Sangeren og skuespilleren Michael Falch genoptager sin glansrolle fra 80'er-klassikeren.

Det annoncerer Prime Video i en pressemeddelelse.

"Mord i mørket" bliver til en ny krimiserie i fire afsnit, som får forventet premiere på streamingplatformen i 2026.

Michael Falch i rollen som den navnløse journalist i fortsættelsen af "Mord i mørket".

Navnløs journalist

"Mord i mørket" følger Michael Falchs navnløse journalist og hans datter, der er politiefterforsker.

De tvinges af omstændighederne til at samarbejde for at opklare mordet på en advokat, der havde indvilget i at afsløre sin egen kriminelle fortid i en bog, som Michael Falchs navnløse journalist skulle forfatte.

På rollelisten ses foruden Michael Falch også Benedikte Hansen, Alex Høgh Andersen, Sofie Torp, Kristian Halken, Alexandre Willaume, Katinka Lærke Petersen og Lisbeth Wulff.

Den kommende serie er ligesom 80'er-filmen baseret på Dan Turèlls univers og karakterer, men handlingen udspiller sig i nutiden.

Premiere næste år

Michael Falch modtog en Bodil i 1987 for sin præstation i "Mord i mørket". Den 69-årige stjerne er derudover også kendt fra film og serier som "Rejseholdet", "Applaus" og "Isfugle" foruden sit virke som musiker.

Prime Video forventer, at "Mord i mørket" får premiere på streamingtjenesten næste år.

/ritzau/

KontaktAf Grith Larsen, Ritzau FokusTelefon

33300431

Mail

Fokus@ritzau.dk

Powered by Labrador CMS