Meryl Streep smider bombe

Meryl Streep og manden har ikke boet sammen i seks år

Offentliggjort

Page Six har 'sprængt' lidt af en bombe.

Det amerikanske medie har nemlig afsløret, at skuespilleren Meryl Streep og Don Gummer, der blev gift i 1978, ikke har boet sammen de sidste seks år.

Hemmeligt separeret

At de i al hemmelighed er blevet separeret.

- Don Gummer og Meryl Streep har været separeret i mere end 6 år, og selvom de altid vil holde af hinanden, har de valgt at leve hver for sig, siger en talsmand for parret. 

Bar sin vielsesring

At der ikke er noget ondt imellem dem bekræftes ifølge Page Six også af, at hun bar sin vielsesring, da hun i sidste uge deltog ved uddelingen af 'Princess of Asturias Awards' i den spanske by Oviedo sammen med den spanske kongefamilie.

Meryl Streep og Don Gummer, hun er 74 år og han 76, har fire børn sammen og dertil fem børnebørn.

Meryl Streep og Don Gummer ses her sammen ved Oscar-uddelingen i 2012.
Powered by Labrador CMS