Medvirker i kultserie

Charles og Camilla har indvilget i at gæsteoptræde i den britiske tv-serie 'EastEnders

Udgivet Opdateret

Siden 1985 har de britiske tv-seere kunnet følge med i BBC soap-serien 'EastEnders', der udspiller sig i den fiktive London-bydel Walford. 

Nu bliver seriens mange fans ifølge Sky News snart præsenteret for en artig overraskelse.

For i et afsnit, der løber over skærmen den 2. juni, vil der nemlig være royal deltagelse, skriver mediet.

Charles og Camilla dukker op

Afsnittet blev produceret tilbage i marts måned, og i forbindelse med optagelserne var prins Charles og hertuginde Camilla på besøg. 

Og ikke nok med det. De indvilgede også i at gæsteoptræde i afsnittet. 

Det fremgår ikke præcis, hvordan de kongelige par er blevet integreret i afsnittet. 

Har allerede annonceret en fest

Men en af de medvirkende karakterer, Mick Carter, som spilles af skuespilleren Danny Dyer, har måske givet et hint i et afsnit, der allerede er blevet sendt.

Billedet her viser Charles og Camilla under besøget ved EastEnders-optagelserne tilbage i marts måned.
Billedet her viser Charles og Camilla under besøget ved EastEnders-optagelserne tilbage i marts måned.

Her annoncerede han, at der vil blive afholdt en kæmpe fest for dronning Elizabeth i anledning af hendes 70-års jubilæum som Storbritanniens regent. 

Powered by Labrador CMS