Medina skal giftes med sin model

Sangerinden skal giftes med modellen Sebastian Lund. Frieriet foregik i Toscana

Offentliggjort Sidst opdateret

“Kun for mig”-sangerinden Medina skal for fremtiden vænne sig til at kalde sig for frue i stedet for frøken. Sangerinden skal nemlig giftes med sin kæreste, modellen Sebastian Lund.

Det bekræfter Martin Buhl, der er presseansvarlig for sangerinden, overfor Ritzau Fokus.

– Jeg kan bekræfte, at Medina er blevet forlovet, og det giver jo sig selv med hvem, siger han.

Sangerinden og modellen blev spottet sammen første gang i marts, så det er et ganske nyt forhold, der nu bliver lavet papirer på.

– Frieriet foregik i Toscana på et hotel mens, de var på ferie, fortæller Martin Buhl til Ritzau Fokus.

Tidligere har Medina dannet par med sangeren Christopher og modellen Mikkel G. Jensen.

På sin Instagram-profil har Sebastian Lund delt et ganske aflklædt billede af sig selv og sangerinden, hvortil han skriver:

– Bag en hver stærk mand er der en endnu stærkere kvinde.

Se opslaget her:

Behind every strong man is a even stronger woman ❤

A photo posted by Sebastian Lund, (@sebastianlund_) on Aug 5, 2016 at 2:57am PDT


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS