Frederik kom med et kranie
Kongen havde et særligt ærinde på Bornholm inden fredagens bukkejagt
Kong Frederik skyder i dag fredag den 16. maj bukkejagten i gang i Almindingen på Bornholm, og holder således en mere end 100 år gammel kongelig tradition i hævd.
Men han ankom til solskinsøen allerede torsdag formiddag - ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Havde et særligt ærinde
Og der var en ganske særlig grund til den tidlige ankomst, afslører kongehuset i et opslag på Instagram.
Med sig havde han nemlig noget ganske særligt, der frem til den 29. juni kan ses på en udstilling om grønlandsk kunsthåndværk, ”Kusanartuliat: Impressions & Expression”, i Hasle.
- Hans Majestæt Kongen lagde torsdag vejen forbi Bornholms Center for Kunsthåndværk på Grønbechs Gård i Hasle for personligt at aflevere et hvalroskranie, som udlånes, skriver kongehuset.

En gave fra 2024
Der er tale om et kranie, kongeparret modtog i gave fra Sermersooq Kommune i forbindelse med deres officielle besøg i Grønland i 2024.
Det er skabt af kunstneren Kim Kleist-Eriksen, og er udsmykket til at fortælle historien om de første grønlændere.
Se opslaget her under
LÆS OGSÅ: