Mary og børnene trådte i karakter ved historisk jagt
Hubertusjagten er en over 100 år gammel tradition, der hvert år afvikles første søndag i november måned.
Dyrehaven i Kongens Lyngby dannede søndag ramme om det traditionsrige forhindringsløb Hubertusjagten, der årligt afvikles første søndag i november.
Hubertusjagten har med enkelte undtagelser været afholdt siden år 1900, hvor over hundrede ryttere på hest skal igennem 32 forhindringer på en 11 kilometer lang rute.
Artiklen fortsætter under videoen
Søndag deltog 80 heste og 20 ponyer, hvor rytterne, som tradition byder, var iklædt røde jakker med sort krave, hvide skjorter, hvide ridebukser og hvide handsker.
Der er også tradition for, at kronprinsparret dukker op med deres børn for at overvære løbet fra Eremitageslottet og efterfølgende overrække præmier.
Kronprins Frederik var dog ikke til stede ved dagens arrangement.
Årets vindere af Hubertusjagten var Signe Kongebro på hest og Caroline Nielsen på pony. De fik overrakt deres præmier af kronprinsessen, prins Christian og prinsesse Josephine.