Mary er tilbage på job
Kronprinsesse Mary vendte mandag tilbage til det arbejde, der kan ordnes fra hjemmekontoret.
I flere uger har også kronprinsesse Mary – ligesom mange andre danskere – måttet ordne arbejdet hjemmefra. Mandag tog hun dog hul på en pligt, der ikke kunne klares fra hjemmet.
Kronprinsessen var nemlig den helt særlige gæst, der var med til at indvie designmuseet Holmegaard Værk.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det fremgår af den kongelige kalender.
42.000 unikke glas
Allerede den 30. maj kunne gæster besøge designmuseet, men det er altså mandag, at Holmegaard Værk officielt blev indviet. Museet har fokus på kunsthåndværk, designtradition og industrihistorie.
Der er mange forskellige samlinger, der er udstillet på Holmegaard Værk. Kronprinsessen kunne under besøget se 42.000 unikke Holmegaard glas, ligesom enhver Kähler-fan ville elske at besøge museet, da det ligger inde med 6000 stykker Kähler-keramik.
På museet er det til dagligt også muligt at puste sit eget glas. Der er dog sat en mindre stopper for det på nuværende grundet coronavirus. Men kronprinsessen fik lov til at overvære arbejdet med glaspusteri under sit besøg.
Generelt er kreativiteten i højsæde på Holmegaard Værk, hvor der findes et væld af værksteder, de besøgende kan udfordre deres evner.
Glædet sig til besøg
Det er en særlig dag for museumsdirektør Keld Møller Hansen. Forinden besøget satte han ord på, hvor meget det betyder, at kronprinsesse Mary er med til at åbne museet.
– Jeg kan ikke få armene ned af glæde over, at vi nu endelig kan få lov til at åbne Holmegaard Værk. Det er det øjeblik, vi har arbejdet målrettet hen imod de sidste to et halvt år. Vi glæder os til at vise Kronprinsessen og de inviterede gæster rundt i vores helt nye udstillinger, der skal forene det oprindelige og autentiske med det moderne og nyskabende. Det bliver i sandhed en stor dag i kunsthåndværkets ånd, siger museumsdirektøren i pressemeddelelsen.
Mandag får kronprinsessen lov til at nyde Holmegaard Værk uden andre besøgenden, men ellers kan museet besøges alle dage sommeren over.
Flere pligter i kalenderen
Denne indvielse er den første i rækken af pligter, som kronprinsessen ikke udfører fra kontoret. Senest hun havde en officiel opgave var i midten af maj, hvor hun holdt møde med udviklingsminister Rasmus Prehn på Amalienborg.
Men det tyder på, at kronprinsessen har fået taget hul på arbejdet ud af huset nu.
For den 12. juni drager kronprinsesse Mary til Ringkøbing, hvor hun skal forestå den officielle indvielse af oplevelsesparken Naturkraft. En indvielse, der skulle have fundet sted den 4. juni, men det blev forpurret af coronakrisen.