Marie dybt berørt af krigen

Taler med børnene om de ting, der sker i Ukraine

Udgivet Opdateret

Familien er dybt berørt af situationen i Ukraine.

Det fortalte prinsesse Marie ifølge Billed Bladet, i forbindelse med, hun søndag var med ved markeringen af Folkekirkens Nødhjælp's 100 års jubilæum. 

Vigtigt at tale med børnene

Hun forklarede også, at hun og Joachim finder det vigtigt at tale med børnene om de ting, der sker ude i verden. 

Desuden, at situationen i Ukraine berører og bekymrer dem alle. 

Talte ved reception

Prinsesse Marie deltog først ved en gudstjeneste i Københavns Domkirke og talte siden ved en reception. 

- Ingen af os havde drømt om, at 100-året skulle fejres i lyset af en ny krig i Europa. Krigen i Ukraine understreger vigtigheden af det arbejde, Folkekirkens Nødhjælp laver, sagde hun blandt andet. 

Sammenhold og medmenneskelighed

Hun nævnte også, at mennesker på flugt fra krigen nu mærker organisationens næstekærlighed, og understregede samtidig vigtigheden af sammenhold og medmenneskelighed. 

Prinsesse Marie taler i Københavns Universitets festsal efter Jubilæumsgudstjeneste i Vor Frue Kirke.
Prinsesse Marie taler i Københavns Universitets festsal efter Jubilæumsgudstjeneste i Vor Frue Kirke.

Prinsesse Marie kunne så sent som i november sidste år fejre, at hun nu i ti år har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp. 

Powered by Labrador CMS