Margrethe trækker stikket

Det er usædvanligt, at dronning Margrethe holder så lange ferier så tit. Det mener en kongehusekspert.

Kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen finder forløbet usædvanligt. – Det lugter af rekreation, siger han til Se og Hør. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen finder forløbet usædvanligt. – Det lugter af rekreation, siger han til Se og Hør. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Kræfterne er sluppet op hos dronning Margrethe. Derfor har hun i tre uger valgt at forlade Danmark for at lade batterierne op.

Det skriver Se og Hør.

Dronning Margrethe er mellem 19. februar og 6. marts på ferie i Norge hos gode venner.

I efteråret 2016 rejste dronning Margrethe på solferie i Cayx i Frankrig. Desuden holdt dronningen også tre ugers ferie i august, skriver ugebladet.

Kronprins Frederik har overtaget tronen denne gang i de tre uger dronning Margrethe er bortrejst.

Usædvanligt med så lange ferier

Kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen finder forløbet usædvanligt:

– Det lugter af rekreation, siger han til Se og Hør.

Prins Henrik har sidste år  primært brugt sin tid på personlige interesser – langt væk fra sin hustru. Som bekendt er han gået på pension.

Og prinsens pension øger arbejdspresset på dronning Margrethe.

I følge kongehuseksperten kan det ikke fortsætte på den måde:

– På sigt kan det få hende til abdicere, siger Sebastian Olden-Jørgensen til Se og Hør.

Han mener, at dronningens feriestil er en stille og rolig overdragelse af magten til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Powered by Labrador CMS