Madonna rørt til tårer over brutal historie

Popdronningen Madonna blev forleden rørt til tårer i Kenya, da hun lagde ører til hårde historier om hverdagen i det afrikanske land.

Offentliggjort Sidst opdateret

Superstjernen Madonna er i øjeblikket i Kenya, hvor hun sammen med sin velgørenhedsorganisation rejser rundt for blandt andet at se på, hvordan man kan forbedre livet for folk, der lever i nogle af Afrikas største slumområder.

Det skriver organisationen Thomas Reuters Foundation, der dækker emner som humanitære nyheder, kvinderettigheder og menneskehandel i samarbejde med nyhedsbureauet Reuters.

Voldtægt af femårig fik tårerne frem

Det var historien om, hvordan en femårig pige for nylig var blevet voldtaget af en nabo i et slumområde i landets hovedstad, Nairobi, der bragte tårer frem i øjnene hos verdensstjernen, der fik historien fortalt af pigens far. Det fortæller Trevor Neilson, som bestyrer sangerindens velgørenhedsorganisation “Madonna’s Rising Malawi and Ray of Light Foundation”, og som er med på turen.

– Det var en utrolig stærk og foruroligende samtale omkring realiteterne af volden i disse menneskers liv, lyder det fra Trevor Neilson, som også tilføjer:

– Disse historier fik tårerne til at trille hos Madonna.

Madonna har sine børn med til Kenya

“Material Girl”-sangerinden har taget sine fire børn med sig på turen til Kenya, og på Instagram har sangerinden delt billeder og videoer af, hvordan familien hjælper til i lokalsamfundene, hvor de blandt andet har malet vægmalerier på en lokal pigeskole i Kibera.

På sin tur til Kenya har popdivaen også fundet tid til at mødes med Kenyas førstedame, Margaret Kenyatta, for at diskutere, hvordan førstedamens velgørenhedsorganisation blandt andet kan udbrede sundhedsprogrammer til landets fattige børn og iværksætte initiativer mod kønsspecifik vold.

Se billederne øverst i artiklen…

Se nogle af Madonnas billeder på Instagram her:





/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS