Skrækkeligt nyt for Mette-Marit

Endnu en undersøgelse viser en uhyggelig lav opbakning til kronprinsesse Mette-Marit

Offentliggjort Sidst opdateret

Uhyggelig lav opbakning til Mette-Marit

En ny meningsmåling viser, at kun 29,5% af nordmændene ønsker kronprinsesse Mette-Marit som dronning, mens 46,2% siger nej.

Den lave opbakning skyldes blandt andet hendes forbindelse til Jeffrey Epstein og sønnen Marius Høibys retssager.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Ikke engang en tredjedel af nordmændene ønsker at se kronprinsesse Mette-Marit som Norges dronning.

Det viser en ny meningsmåling, som instituttet InFact har lavet for det norske medie Nettavisen.

kun 29,5 procent har svar "ja" til om de ønsker hat se Mette-Marit som dronning mens hele 46,2 procent omvendt siger nej tak. 

De resterende 24,3 procent svarede "ved ikke".

Dermed ligger målingen sig tæt op af en måling VG netop har fået lavet

I kølvandet af Epstein-afsløringer

Den relativt lave opbakning til den norske kronprinsesse kommer i kølvandet af historier om hendes kontakt med den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Mette-Marits søn Marius Høiby er desuden også tiltalt i en række sager.

42 procent af deltagerne har svaret, at Mette-Marit har håndteret Epstein-sagen meget dårligt, og yderligere 20 procent mener, at hun har håndteret den dårligt. Det skriver Nettavisen i en artikel om undersøgelsen.

- Tallene tyder på, at kronprinsessen har et omfattende tillidsproblem i denne sag, siger analysechef Vegard Jarness fra InFact til Nettavisen.

Nye målinger viser, at knap halvdelen af nordmændene ikke ønsker at se kronprinsesse Mette-Marit som dronning af Norge. (Arkivfoto).

Rekordlav opbakning 

I slutningen af februar skrev NRK efter en måling foretaget af Norstat, at det norske kongehus havde en rekordlav opbakning fra befolkningen.

Målingen viste, at 60 procent af de adspurgte i befolkningen bakkede op om Norges kongehus. En måned forinden havde opbakningen været 70 procent - og dermed et fald på ti procentpoint.

Kong Harald ligger bedst til

Foruden opbakningen til kongehuset målte undersøgelsen også populariteten hos den kongelige familie.

I den måling fik Mette-Marit en score på 3,7 ud af ti. Halvandet år forinden havde kronprinsessen en måling på 7,4.

Til sammenligning målte kong Harald denne gang 9,2, og han er dermed den i kongefamilien, som blev vurderet til at være den bedste repræsentant for kongehuset.

Kronprinsesse Mette-Marit er gift med Kronprins Haakon, som er tronfølger til den norske trone.

Dermed står Mette-Marit til at blive dronning af Norge, når der skal findes en arving.

Powered by Labrador CMS