Luksusfælden: Nicki optager kviklån i smug
Nickis økonomi sejler. Han har i smug optaget kviklån og han bruger 900 kroner om måneden på slik.
Luksusfældens eksperter er i tirsdagens afsnit taget til Nykøbing Sjælland, hvor de skal forsøge at hjælpe Nicki og Dorthe.
Nickis tidligere stofmisbrug har fået store økonomiske konsekvenser for ham og hans kæreste Dorthe.
Nickis økonomi sejler
For selvom Dorthe har styr på sin økonomi, så sejler Nickis, og dét giver ubalance i forholdet, hvor Nicki føler sig mindre værd end Dorthe.
Derfor er han nu klar til det endelige opgør med fortiden, og har bedt Luksusfældens eksperter Jan Swyrtz og Carsten Linnemann om hjælp.
Men alligevel køber Nicki stadig elektronik, slik, cigaretter og energidrik, som gerne finansieres af kviklån optaget i smug for Dorthe, og det tærer hårdt på parforholdet.
Nicki bruger 900 kroner om måneden på slik, energidrik og sodavand.
Bilen skal sælges
Da eksperterne forsøger at overbevise Nicki om, at han skal sælge sin bil, kommer de ikke langt.
For hvor langt er Nicky egentlig villig til at gå, for at komme sin gæld til livs?
Hvis Nicki skal have styr på sin økonomi og bevare drømmen om familieliv med Dorthe, så skal der åbenhed og balance i forholdet igen – men kan eksperterne hjælpe med det?
Og mener Dorthe det alvorligt, når hun siger, at hun går, hvis Nicky falder i forbrugsfælden igen?
Du kan se hvordan det går Nicki og Dorthe i aften i Luksusfælden klokken 20 på TV3.