Luksusfælden: Jan har den største misligholdte gæld

Offentliggjort Sidst opdateret


Jan er 41, men lever som en teenager.

Han deler en lejlighed i København med en ven og bruger sine weekender på byture. De weekender, han ikke forsøger at jonglere livet som weekendfar for sin store dreng i Nordjylland og sønnen på to år, der bor i Norge.

Jan betaler ikke sine kreditorer og nu er gælden vokset så meget, at han slår rekord.

Største misligholdte gæld

Mette Reissmann kan konstatere, at han er den enlige deltager i Luksusfældens historie, der har den største misligholdte gæld. På intet mindre end 15.600 kroner hver eneste måned. Gælden står i skærende kontrast til Jans behov for at feste: For på et enkelt år har han brugt 33.000 på at gå i byen.

Da Luksusfældens ekspert Carsten Linnemann viser ham, hvor mange kreditorer, han kunne have betalt for det, han har drukket op, går det op for Jan, at han er havnet i en ond cirkel, hvor han går i byen for at drukne sorgerne over økonomien. Men byturene udhuler Jans budget, så han har brug for at gå endnu mere i byen.

Og festlighederne får konsekvenser. Jan må nemlig indse, at de betyder, at han ikke har råd til at rejse til Norge for at se sin lille søn, så meget som han har gjort hidtil.

Men er Jan villig til at sadle om og leve et voksenliv med fokus på sine sønner, i stedet for det vilde liv på de københavnske barer?

Få svaret i Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.

Powered by Labrador CMS