Lisbet Dahl: Hun kan ikke mere

Slut med Cirkusrevyen for i år

Lisbet Dahl forsøger at komme til hægterne igen efter en presset periode. Men der bliver ikke mere Cirkusrevy i år med den 75-årige skuespiller.
Udgivet Opdateret

Den folkekære skuespiller Lisbet Dahl kommer ikke tilbage til Cirkusrevyen i år.

Det meddeler revyen på deres officielle Instagram konto.

Den 75-årige skuespiller måtte for en måneds tid siden trække sig tilbage på grund af stress.

Ifølge Ekstra Bladet er hun dog i bedring.

Vi savner hende

- Vi savner alle Lisbet herude, men helbredet kommer altid i første række. Lisbet har det bedre, men stress er alvorligt, og da Cirkusrevyen er en krævende produktion, har vi i samråd valgt, at Lisbet fortsat holder sig i ro, siger Cirkusrevyens direktør Torben 'Træsko' Pedersen ifølge Ekstra Bladet.

Stress og infektioner

Lisbet Dahl har både været plaget af stress og infektioner i kroppen.

Resten af forestillingerne gennemføres med Ulf Pilgaard, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard.

Powered by Labrador CMS