Lisbet Dahl glemmer ham aldrig

Tabet af revylegenden ramte dybt, afslører hun i ny bog

Offentliggjort

Lisbet Dahl lægger ikke skjul på, at tabet af Ulf Pilgaard ramte hende hårdt.

Revy- og filmstjernen døde i en alder af 83 år i 2024.

I Lisbet Dahls nye erindringsbog 'Man bliver jo ikke gammel i min alder' fortæller revydronningen om sorgen over at miste sin mangeårige ven og kollega, som hun delte en stor del af sit liv med.

En del af mig forsvandt

Lisbet Dahl saver Ulf Pilgaard.

- Det er mærkeligt, han ikke er her mere. Der er en tomhed. Det var som at miste højre arm. Vi har været en del af hinandens historie i så mange år, at det næsten føles, som om en del af mig forsvandt med ham, fortæller Lisbet Dahl i bogen.

Kort før Ulf Pilgaards døde fik hun idéen om, at de to skulle sætte sig sammen og tale om deres mange oplevelser gennem årene med blandt andre Dirch Passer, Jørgen Ryg, Claus Ryskjær og Preben Kaas.

Hjertet stoppede 

Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl skrev autografer på bogmessen i København.

Men planerne blev aldrig til noget.

Kort tid efter blev Ulf Pilgaard syg, og senere stoppede hans hjerte, mens han ventede på at blive kørt på hospitalet.

Lisbet Dahl beskriver i bogen, hvordan tabet stadig kan mærkes fysisk, og hvordan det er en del af livet at miste mennesker, når man bliver ældre.

Revystjernen fortæller samtidig, at hun selv håber på mange gode år endnu, selvom alderen også har bragt forskellige helbredsudfordringer med sig.

Men mindet om Ulf Pilgaard fylder stadig – og sorgen over tabet sidder fortsat dybt hos Lisbet Dahl.

Lisbet Dahls nye bog 'Man bliver jo ikke gammel i min alder'.
Powered by Labrador CMS