Afsløring: Dater ny mand
Amalie Szigethy og mor Charlotte Lytton Kejser deler stor nyhed
Der er nyt på kærlighedsfronten hos Amalie Szigethy og hendes mor, 62-årige Charlotte Lytton Kejser - bedre kendt som Lotte.
I podcasten 'Marcus og realitypanelet' afslørede sidstnævnte nemlig, at der er en ny mand i kikkerten efter ti år som single, skriver ALT.dk.
- Der er jo nogle ting, man ikke taler med sine børn om. Men der er da en, jeg kigger lidt på. Det er rigtig dejligt, lød det.
Nyheden kommer også bag på Amalie Szigethy, der i podcasten fortæller, at hun ellers havde fået indtryk af, at hendes mor havde slået sig til ro som single.
Der er dog endnu ikke tale om en kæreste, men den nye flirt har alligevel vakt glæde efter en længere periode alene.
Dermed tyder det på, at der igen er spirende kærlighed i luften hos Charlotte Lytton Kejser efter ti år som single.