Lille prinsesse har fødselsdag

Prinsesse Charlotte fejrer i dag fire års fødselsdag lykkelig uvidende om sin kongelige fremtid.

Udgivet Opdateret

Prins William og Kates datter, prinsesse Charlotte, kan i dag torsdag den 2. maj fejre fire års fødselsdag. I den forbindelse har hendes mor frigivet tre fantastisk fotos af den lille fødselar.

De søde billeder er taget af hertuginden af Cambridge selv og viser tydeligt, at hun er en ganske habil fotograf.

Det ene viser Charlotte iklædt sommerkjole og siddende på plænen ved Kensington Palace. De to øvrige er taget i parken ved Anmer Hall, der er hertugparrets hjem i Norfolk.

Se de fantastiske billeder i galleriet over artiklen.

Prinsesse Charlotte blev født i Lindo-fløjen på St. Mary’s Hospital den 2. maj 2015. Hendes fulde, royale titel er Hendes Kongelige Højhed prinsesse Charlotte Elizabeth Diana af Cambridge. Hun er nummer fire i den britiske tronarvefølge.

Hun er William og Kates midterste barn og lillesøster til fem-årige prins George samt storesøster til prins Louis, der blev ét år i sidste måned.

Prinsesse Charlotte vil fejre dagen omgivet af sin familie og venner. Iøvrigt lykkelig uvidende om, hvad der venter hende i fremtiden. Det skriver Express.

Det ligger kronprinsen og Kate meget på sinde at beskytte deres datter og give hende så normal en opvækst som mulig. Charlotte ved for eksempel ikke, at hun er prinsesse, eller at hendes far og mor en dag bliver nationens konge og dronning, skriver mediet.

Powered by Labrador CMS