Leonard Lauder er død
Han var en aldeles central figur i opbygningen af kosmetikgiganten Estée Lauder
Leonard Lauder, søn af Estée og Joseph Lauder, og en aldeles central figur i opbygningen af kosmetikgiganten Estée Lauder, som forældrene grundlagde, er gået bort.
Han døde lørdag omgivet af sine nærmeste.
Det skriver BBC News.
Et ikon og en pioner
Leonard Lauder tiltrådte i Estée Lauder i 1958 og havde stået i spidsen for den i 17 år, da han i 1999 valgte at trække sig tilbage fra den daglige drift.
Han forblev dog involveret i virksomheden og var 'bestyrelsesformand emeritus' indtil sin død.
"Han var et ikon og en pioner, der vandt respekt verden over," lyder det i en udtalelse fra den nuværende administrerende direktør for Estée Lauder, Stephane de La Faverie.

Kunstsamler og filantrop
Leonard Lauder, der blev født i New York i 1933, havde følge Forbes' rigmandsliste 2025 en anslået formue på 10,1 milliarder dollars.
Udover sin forretningskarriere var han også en passioneret kunstsamler og filantrop.
Han var blandt andet en stor økonomisk bidrager til kræftforskning og også æresformand for 'Breast Cancer Research Foundation' .
Leonar Lauder blev 92 år gammel.