Lavede 800 episoder: Nu er han død

Sir Michael Parkinson blev 88 år gammel.

Udgivet Opdateret

Den tidligere journalist Sir Michael Parkinson, der blev en af britisk tv's største profiler via sit eget talkshow 'Parkinson', er død.

Det skriver Sky News.

Flere end 800 episoder

Showet blev sendt på BBC i årene fra 1971 til 1982 og taget op igen i 1998 samme sted, for så i 2004 at blive rykket til ITV frem til det blev taget af sendefladen i 2007.

I flere end 800 episoder interviewede Sir Michael Parkinson en række af klodens allerstørste berømtheder.

Muhammad Ali, Sir Elton John, George Michael og Tom Cruise for blot at nævne nogle få af dem.

Sir Michael Parkinson
Sir Michael Parkinson

Ramt af prostatakræft

I 2013 afslørede Sir Michael Parkinson, at han var i behandling for prostatakræft, og gjorde det ved samme lejlighed klart, at det ikke ville få ham til at trække sig tilbage.

Sir Michael Parkinson blev 88 år gammel.

Han efterlader sig hustruen Mary, tre sønner og tre børnebørn.

Powered by Labrador CMS