Kurt Ravn vælter sig i roller

'Røde' har nok at se til

Udgivet Opdateret

Mange husker Kurt Ravn fra rollen som den fagligt bevidste jernbanearbejder ’Røde’ fra ’Matador’.

Siden er han imidlertid avanceret til en ganske sympatisk narkobaron i den meget populære tv-serie ’Sommerdahl’, hvor den nye fjerde sæson sendes fra 14. maj på TV 2 Charlie.

Og skurkerollen har den 75-årige skuespiller det godt med, afslører han til kendte.dk ved pressemødet for krimiserien.

Bidende ond

- Jeg kan godt lide kombinationen af et flinkt menneske, og når han bliver provokeret tilstrækkelig, så bliver han bidende ond, lyder det fra Kurt Ravn.

- Det spændende er, at han virker sympatisk, men ikke er det. Den joviale fiskehandler, og så har han sit lille nebengeschæft, der ikke tåler dagens lys, fortsætter han om rollen i ’Sommerdahl’.

-Det er dejligt

Kurt Ravn var også med i tredje- og hyret til femte sæson, så han går en travl sommer med optagelser i møde.

- Udover ’Sommerdahl’ er der også en ny ViaPlay-serie på programmet, så jeg har nok at lave, forsikrer Kurt Ravn, og bemærker, at han har det godt.

- Jeg har nok at se til, og det er dejligt, siger han, der også er hyret til en ny forestilling på Østre Gasværk til foråret.

- Ukrudt forgår ikke så let, siger Kurt Ravn om sin skurkerolle i nye afsnit af ’Sommerdahl’.
- Ukrudt forgår ikke så let, siger Kurt Ravn om sin skurkerolle i nye afsnit af ’Sommerdahl’.
Powered by Labrador CMS