Kronprinsfamilien har fået corona-svar

Prins Christian stadig symptomfri - resten af familien har fået svar.

Hele kronprinsfamilien er blevet testet for coronavirussmitte. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Der er nu kommet svar på kronprinsfamiliens coronavirus-tests, oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse fredag.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Hele den nærmeste familie er er blevet podet, fordi kronprinsparrets ældste søn prins Christian blev testet positiv for smitte med Covid-19 mandag 7. december efter et udbrud på hans skole, Tranegårdskolen i Hellerup.

For kronprinsen, kronprinsessen og deres tre yngste børn, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent, har testresultatet været negativt. Altså, er ingen af de fem blevet smittet med Covid-19, selvom familiens ældste søn er smittet.

Prins Christian har ifølge Kongehuset ikke haft symptomer på Covid-19. Alligevel vil han fortsat opholde sig i isolation til mandag 14. december.

Hele kronprinsfamilien har siden prins Christians positive testsvar opholdt sig i isolation i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Det medførte en lang række aflysninger i den kongelige kalender.

Powered by Labrador CMS