Kongeskibets anløb aflyst i sidste øjeblik

Måtte vende om på grund af stærk strøm.

Drama til søs. Dronningen steg ombord på Kongeskibet Dannebrog, der skulle anløbe Kongekajen i Helsingør klokken 15.30. Det blev dog vurderet totalt uforsvarligt. KLIK for flere billeder. foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017). (Foto: /Ritzau Scanpix)
Drama til søs. Dronningen steg ombord på Kongeskibet Dannebrog, der skulle anløbe Kongekajen i Helsingør klokken 15.30. Det blev dog vurderet totalt uforsvarligt. KLIK for flere billeder. foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017). (Foto: /Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Tirsdag skulle kongeskibet Dannebrog påbegynde årets sejlsæson i forbindelse med hendes majestæt dronning Margrethes sommerflytning til slottet i Fredensborg.

Det blev dog en mere dramatisk affære end som så, og anløbet til Helsingør Havn blev aflyst i sidste øjeblik som følge af uforsvarlige forhold. Strømmen var således alt for stærk. Det skriver sn.dk.

Ifølge Kongehusets egen kalender var der afsejling fra Københavns Havn klokken 12.30, hvor majestæten markerer den officielle ombordstigning. Det skete ved Bøje 1 i Københavns Havn med salut fra det store og gamle batteri – Sixtus.

Tilbage igen

Sn.dk skriver desuden, at der på havnen i Helsingør stod flere hundrede borgere – herunder borgmester Henriette Kjær – klar til at tage imod hendes majestæt og det kongelige skib klokken 15.30, hvor der efter planen var anløb.

Men indsejlingen blev altså aflyst som følge af for voldsomt vejr og stærk strøm. Det er anden gang på tre år, at indsejlingen til kongekajen i Helsingør må aflyses på grund af vejret.

Ifølge avisen rundede Dannebrog blot Kronborg for en salut og returnerede således til København.

Henover sommeren sejler Kongeskibet Dannebrog desuden i de indre danske farvande i forbindelse med kongelige aktiviteter og besøg. Under hele sejlsæsonen benyttes Kongeskibet i forskellige sammenhænge, og der holdes blandt andet receptioner ombord“, skriver Kongehuset.

Powered by Labrador CMS