Kommer ikke til at se den igen

Bubber har opgivet alt håb efter tyveriet af sit andet hjem

Offentliggjort Sidst opdateret

Bubber er stadig mærket af det opsigtsvækkende tyveri af sin campingvogn, der forsvandt fra hjemmet i Charlottenlund for en måneds tid siden.

- Bare jeg vidste, hvor den er blevet af. Jeg håber, den har det godt, men jeg tror desværre ikke, jeg nogensinde kommer til at se den igen, sagde den 60-årige ’Cirkus Arena’-sprechstallmeister til Kendte.dk ved premieren på ’The Battle After Another’ i Imperial for nylig.

Det gør ondt

Bubber

Selv om Bubber, med det borgerlige navn Niels Christian Meyer, ikke ejer selve campingvognen, gør det stadig ondt at miste.

- Men alt indboet var jo mit eget. Det er altid irriterende. Jeg savner computer og tøj, og hver dag mangler jeg nogle bestemte shorts. Men det er døde ting og materielt, så det går jo nok, fortsatte han, der stadig er på turné med cirkus.

Nok at se til

- Vi er lige kommet hjem fra Færøerne, og nu tager vi en tur til Grønland. Herefter starter en ny sæson i 2026, forklarede han, der også har tv-jobs hos DK4.

- Det er dejligt at have nok at se til, forsikrede han.

Bubber med familien foran Cirkus Arena ved premieren i foråret.
Powered by Labrador CMS