Kendt erhvervsmands hus brændt ned i frokostpausen: -Det er en katastrofe

Et gammelt sommerhus i Tisvildeleje brændte ned tirsdag.

Et gammelt sommerhus i Tisvildeleje brændte ned tirsdag. Foto: Local Eyes.
Udgivet Opdateret

Et næsten 100 år gammelt sommerhus i det ikoniske Tisvildeleje brændte ned til grunden tirsdag ved en pludseligt opstået brand, der er opstået under renoveringsarbejde.

Det skriver TV2 Lorry.

Se mere video hos Local Eyes.

Huset, der er 165 m2 stort, blev pludselig grebet af flammer, mens arbejdende håndværkere holdt en middagspause. Så ved middagstid fik husets ejer et opkald fra en politimand, fortæller Jeppe Hedaa, som han hedder, til TV-stationen. Opkaldet var af den rystende karakter.

– Det er en katastrofe. Vi er i chok. Det er forfærdeligt. Et 100 år gammelt hus, og på mange måder et ikon for Tisvilde. Vi havde netop købt det, fordi det havde sådan en dejlig sjæl, siger den rystede Hedaa, der er direktør i den kendte IT-virksomhed 7N, til Lorry.

Brændt ned til grunden

Brandvæsenet rykkede ud til stedet, men huset stod – som billederne til artiklen her viser – ikke til at redde. Det brændte ned til grunden, og dermed er det store sommerhus ikke længere.

Huset er vurderet til seks millioner kroner, men blev købt for 10,5 millioner kroner.

Nordsjællands Politi har endnu ingen forklaring på, hvad der er hændt, og hvorfor branden er opstået. Det mistænkes dog, at der er gået ild i nogle renoveringsmaterialer. Den ild kan så have spredt sig til sommerhuset.

Familien Hedaa vil genopføre huset, når politiet tekniske undersøgelser er overstået.

Se videoen fra Local Eyes nedenunder…

Powered by Labrador CMS