Kendt dansk sportsstjerne sælger sin drømmevilla

Den kendte håndboldspiller har solgt drømmevillaen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man er kendt for at være hurtig på benene, så kan det nok ikke komme som den helt store overraskelse, at man også har en vis fart på, når håndboldbanen bliver skiftet ud med boligmarkedet.

102 dage nåede håndboldspiller Bo Spellerberg nemlig op på som hussælger, inden han stod med en underskrevet købsaftale i hånden.

Det skriver Boliga Kendte.

Dermed er han langt hurtigere end den vanlige koldingenser, der i følge Boliga Kendte sidste år skulle bruge 194 dage på at sælge hytten.

Men det var selvfølgelig også en bolig med en udsigt lidt over det sædvanlige, som Bo Spellerberg i november satte til salg.

Der var både udsigt til Slotssøen og til Koldinghus på den anden side af vandet.

Fra Kolding til København

Villaen blev sat til salg for 6.995.000 kroner, mens salgsprisen – som i langt de fleste bolighandler – endte lidt under: 6.625.000 kroner blev huset solgt for.

For de mange millioner har køberen fået 222 istandsatte kvadratmeter bolig plus kælder – og her finder man blandt andet et køkken-alrum, stuer og en del værelser.

KIF Kolding København-spilleren er rykket til sidstnævnte by. Han har gennem sin karriere vundet flere medaljer – og to gange er han blevet udnævnt til årets spiller.

Powered by Labrador CMS