Kendisdatter anholdt for at mishandle barn

Hun efterlod sin nyfødte søn udenfor i det iskolde frostvejr

Udgivet Opdateret

Baseballstjernen Dennis Eckersleys datter, Alexandra Eckersley, er blevet sigtet for børnemishandling. 

Tirsdag blev den 26-årige kvinde anholdt, efter hun havde efterladt sin nyfødte baby udenfor i et telt i et skovområde i New Hampshire i 15 minusgrader. 

Det skriver TMZ

Kæmpede med at trække vejret

Spædbarnet blev først fundet efter 73 minutter. 

Det kæmpede med vejrtrækningen og måtte have førstehjælp, inden det blev hastet til hospitalet, hvor det skulle have hjælp til at trække vejret.

Alexandra Eckersley fødte for nylig den lille dreng tre måneder før tid i teltet i skoven. 

Stofmisbrug og psykisk sygdom

Alexandra Eckersley blev adopteret som barn af Dennis Eckersley, der siden sit karrierestop har arbejdet som tv-kommentator.

Hans datter har store problemer med stofmisbrug og psyskisk sygdom, og hun har de seneste år boet på gaden - på trods af baseballstjernen er multimillionær.

Eckersley blev optaget i Hall of Fame i 2014 efter en 24 år lang karriere. 

Alexandra Eckersley efterlod sin nyfødte baby i 15 graders frost.
Alexandra Eckersley efterlod sin nyfødte baby i 15 graders frost.
Baseballstjernen Dennis Eckersley har adopteret datteren, der kæmper med stofmisbrug og psykisk sygdom.
Baseballstjernen Dennis Eckersley har adopteret datteren, der kæmper med stofmisbrug og psykisk sygdom.
Powered by Labrador CMS