Keld og Hilda viser sig på tv
Popduoen har premiere på portrætprogram i to dele
Keld og Hilda Heick er på vej tilbage på tv-skærmen, og det bliver stort.
TV 2 har nemlig fulgt ægteparret gennem deres afskedsturné, og om få uger kan seerne se resultatet.
Den todelte portrætserie får titlen 'Keld og Hilda hånd i hånd' og går tæt på både livet på landevejen, karrieren og det følelsesladede farvel til scenen.
Mest populære
Ifølge TV 2 følger udsendelsen parrets rejse helt fra barndommens møde og frem til deres status som et af landets mest populære musikpar gennem mere end fire årtier.
- Kritik, familiedrama og livet på landevejen udfordrer dem, men kærlighed, musik og kampvilje bærer dem hele vejen, lyder det i programomtalen.
Sidste koncert
Begge afsnit får premiere på TV 2 Charlie torsdag den 18. december fra klokken 20.45.
Keld og Hilda Heick besøgte for nylig 'Vild med Dans', hvor hun har deltaget.
Popduoens karriere afsluttes med den sidste koncert den 6. februar 2026 i Portalen i Greve.