Keld og Hilda: Her slutter festen

Sådan sikrer duoen sig, at det bliver et endegyldigt farvel

Offentliggjort Sidst opdateret

Keld og Hilda Heick har besluttet at afslutte deres musikalske karriere med en sidste koncert den 6. februar 2026 i Portalen, Greve. 

Så er koncertkalenderen tom, og det skal den også være, for kort efter fylder parret 80 år med korte mellemrum, og så har de for mange år siden lovet hinanden at stoppe det til tider festlige turnéliv.

Og for at sikre sig mod at fortryde beslutningen har de solgt alt deres musikudstyr, hvilket gør det umuligt for dem at vende tilbage til scenen.

Keld og Hilda

Det ender det med

- Ja, så er den sikker, og så kan vi heller ikke overtales. For nu har vi ikke det udstyr, som vi skal bruge. Ellers ender det bare med, vi siger, 'ja, det kan vi også godt', sagde parret i weekenden ved 175-års revyjubilæum på Bakken.

Det skriver Ekstra Bladet.

Selvom de stopper med at optræde, overvejer Keld og Hilda at engagere sig i andre projekter som at skrive bøger og holde foredrag. 

Skriver stadig

De ser frem til at undgå den stress, der følger med at turnere, og glæder sig til en mere afslappet tilværelse.

Keld Heick vil fortsat være klar til at skrive sangtekster, hvis nogen skulle være interesseret i det.

Keld og Hilda
Powered by Labrador CMS