Kate og William holder stor reception uden Harry

Prins William delte rørende anekdoter under sin tale.

William og Kate var værter for den store middag. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Yui Mok/Pool via REUTERS/Scanpix
William og Kate var værter for den store middag. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Yui Mok/Pool via REUTERS/Scanpix
Udgivet Opdateret

Prins William og hertuginde Kate har fået en travl periode, da Meghan og Harry mere eller mindre allerede er fuldstændig udmeldt af det britiske kongehus. Derfor var det også William og Kate, der stod for at afholde et topmøde, der hedder ‘UK-Africa Summit’, der kultiverer og arbejder for gode relationer mellem Storbritannien og det afrikanske kontinent.

Artiklen fortsætter under videoen.

Flere afrikanske ledere var blandt de mange gæster, mens William og Kate var spydsspidsen af den royale delegation, der også havde Edward, Sophie og prinsesse Anne med til mødet. Dronning Elizabeth er stadig på Sandringham og deltog derfor ikke i mødet.

Det er første gang, at prins William er blevet bedt om at afholde et stort event inde på Buckingham Palace af dronning Elizabeth – og britiske The Sun mener, at det er for at geare ham til rollen som konge.

– Min farmor er ked af, at hun ikke kunne være her i dag, men hun har bedt mig om at sende de varmeste hilsener, lød det i åbningstalen fra William.

I talen kom William også ind på sit eget personlige forhold Afrika og særlig Kenya.

– Det afrikanske kontinent holder en meget særlig plads i mit hjerte. Det var det første sted, som vores far tog os hen kort efter min moder døde. Og da jeg besluttede mig for at fri til Catherine, så kunne jeg ikke komme i tanke om et mere passende sted end Kenya, fortalte prinsen i den rørende tale.

Prins William er ligeledes protektor for Royal African Society og har flere gange været i Afrika.

Powered by Labrador CMS