Kandis-Johnny fik chokbesked på TV2

I forbindelse med en tv-optagelse fandt Johnny Hansen ud af, at han var i alvorlig risiko

Johnny Hansen fandt ud af, at han er i overhængende risiko for at få type 2-diabetes i forbindelse med TV2-program.
Johnny Hansen fandt ud af, at han er i overhængende risiko for at få type 2-diabetes i forbindelse med TV2-program.
Udgivet Opdateret

Johnny Hansen fik en chokerende besked under optagelserne til TV 2-programmet ”Junkfood-eksperimentet”.

Det fortæller den folkekære Kandis-musiker selv til TV2.

I programmet fik den 120 kg. tunge sanger således en alvorlig løftet pegefinger fra læge Bente Klarlund Pedersen.

- Hun siger til mig, at jeg med mit blodtryk har prædiabetes, der er et forstadie til type 2-diabetes. Så der begyndte alvoren at gå op for mig, siger Johnny Hansen til TV2.

Prædiabetes kan kureres, men hvis det udvikler sig til type 2-diabetes, er der ingen vej tilbage.

Johnny Hansen har ligesom tre andre kendte danskere sagt ja til eksperimentet, der undersøger, hvad der sker med kroppen, når man spiser junkfood tre uger i træk.

Kandis-sangeren fik lov til at deltage i eksperimentet trods sit blodtryk under forudsætning af, at det blev undersøgt grundigt undervejs.

320.000 danskere har diabetes

Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er højere end det normale. Ubehandlet kan det forhøjede blodsukker give alvorlige og invaliderende følgesygdomme.

Der er omkring 320.000 personer med diabetes i Danmark, ud af disse har cirka 10 procent type 1-diabetes, cirka 10 procent type 1½-diabetes, og en lille del har andre sjældne former for diabetes.

Langt de fleste, cirka 80 procent, har dog type 2-diabetes.

Yderligere er der omkring 200.000 mennesker, der formentlig har type 2-diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu, og endelig skønner man der er cirka 750.000 personer med forstadier til diabetes.

Kilde: Netdoktor.

null
Powered by Labrador CMS