Kan ikke klare mere

Byrets dom på fire måneders ubetinget fængsel er punktum for straffesag mod skuespiller

Udgivet Opdateret

Skuespilleren Robert Hansen har besluttet ikke at anke en dom på fængsel for vold mod sin tidligere kæreste.

Det skriver såvel bt.dk som eb.dk onsdag eftermiddag.

Dømt for vold

Retten på Frederiksberg fandt 9. august skuespilleren skyldig i to tilfælde af vold. Straffen blev fastsat til fire måneders ubetinget fængsel.

Den tiltalte nægtede sig skyldig og har haft mulighed for at anke til landsretten, men det opgiver han altså.

Til eb.dk siger Hansens forsvarer, advokat Erbil Kaya, at lang ventetid ved landsretten har haft betydning for beslutningen.

Robert Hansen magter ikke at vente på en ny retssag.
Robert Hansen magter ikke at vente på en ny retssag.

- Alle skal videre i deres liv og at skulle have en sag hængende over hovedet i et eller to år mere, det er for lang tid, og nu håber vi på, at han kan få en fodlænke.

Håber på fodlænke

Forsvareren henviser til, at dømte kan søge om at afsone i hjemmet med en fodlænke i stedet for at tilbringe tid i et fængsel. Muligheden gælder for domme op til seks måneders ubetinget fængsel.

Powered by Labrador CMS