Kan give splid: Queen of Soul har ikke efterladt et testamente

Og det kan give problemer for familien.

Sangerinden fulgte ikke sin advokats råd, og fik derfor aldrig lavet et testamente.Foto: Eric Thayer / SCANPIX
Foto: Eric Thayer / SCANPIX

Udgivet Opdateret

Den legendariske sangerinde Aretha Franklin har eftersigende ikke efterladt sig noget testamente, efter hun døde forrige torsdag. Det skriver Detroit Free Press.

Og det betyder, at den meste private Franklins økonomi, kan komme for offentlig skue.

Tirsdag eftermiddag indsendte hendes fire sønner et retsdokument, om at de gerne ville arve hendes ejendom, og her var feltet “intet testamente” krydset af.

Har rettigheder til egne sange

Franklins advokat har fortalt, at han i flere år var efter sangerinde om, at hun skulle få lavet et testamente. Det ville nemlig have holdt tingene indenfor familien.

Ifølge loven i Michigan, så skal arven fra en ugift person, uden et testamente deles lige imellem personens børn. Men uden et testamente kan kreditorer og udvidet familie alligevel trække sagen ud i retten.

Franklin har rettighederne til de sange, hun selv har skrevet – heriblandt numrene Think og Rock Steady – og det er umuligt at sætte et beløb på værdien af disse.

Sangerinden døde forrige torsdag i hendes hjem i Detroit. Hun skal begraves næste fredag, ved en ceremoni kun for familie og venner.

Powered by Labrador CMS