Kæmper med smerterne

Mette Bluhme Rieck måtte støtte sig til en krykke efter uheld 

Offentliggjort Sidst opdateret

Mette Bluhme Rieck måtte søndag støtte sig til en krykke, da hun dukkede op til premieren på ’Downton Abbey: Den store finale’ i Dagmar Teatret i København.

Årsagen er en kraftig forstuvning, som hun pådrog sig under 'Fanø Vesterland Festivalen', og man kunne se, det gjorde ondt, når hun gik.

Mette Bluhme Rieck

- Et øjebliks ungdommelig kækhed. Vi sad på et hegn til festivalen, og så skulle jeg hoppe 40 centimeter ned. Det gik galt, fortalte den 42-årige 'Aftenshowet'-vært til Kendte.dk.

Landede skævt

- Så landede jeg helt skævt på foden, og fik en kraftig forstuvning. På syvendedagen kører foden i en lilla og gul tone i næsten dobbelt størrelse, forklarede hun.

Påvirker ’Aftenshowet’

Skaden har allerede haft konsekvenser for hendes arbejde som vært på DR1’s ’Aftenshowet’.

- Jeg måtte sygemeldes i sidste uge, men nu kan jeg godt stå op lidt ad gangen, så jeg satser på at være tilbage i denne uge, sagde hun.

Selv om hun tager situationen med et smil, giver transporten dog nye udfordringer.

- Jeg har dog ikke helt luret, hvordan jeg kommer frem og tilbage til arbejdspladsen? Jeg mangler en chauffør eller en, der kan bære mig frem til toget, lød det grinende.

Mette Bluhme Rieck måtte støtte sig til gelænderet uden krykke.
Powered by Labrador CMS