Japan får ny kejser: Dronningen sætter ord på

Danmark og Japan har et nært forhold. Dronningen har sendt et personligt brev.

Regentparret til statsmiddag med Kejserparret i Tokyo tirsdag d. 16. november 2004. Fra venstre, dronning Margrethe, kejser Akihito og prins Henrik. 112 tjenere opvartede 120 gæster ved statsmiddagen for regentparret i det kejserlige palads. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER AF DE TO KONGEFAMILIER. Foto: Scanpix
Regentparret til statsmiddag med Kejserparret i Tokyo tirsdag d. 16. november 2004. Fra venstre, dronning Margrethe, kejser Akihito og prins Henrik. 112 tjenere opvartede 120 gæster ved statsmiddagen for regentparret i det kejserlige palads. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER AF DE TO KONGEFAMILIER. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Den 85-årige kejser Akihito har tirsdag eftermiddag lokal tid taget afsked med det japanske folk ved en officiel ceremoni.

Akihito abdicerer efter 30 år på tronen. Det er første gang i mere end 200 år, at en japansk kejser abdicerer i stedet for at blive siddende på krysantemumtronen frem til sin død.

I sin sidste tale som kejser takker den populære Akihito det japanske folk.

– Til alle de mennesker, der har accepteret og støttet mig, vil jeg gerne udtrykke en inderligt tak. Kejserinden og jeg håber, at den nye kejserperiode, der begynder i morgen, bliver fredfyldt og frugtbar, siger kejser Akihito.

– Vi beder for fred og glæde til vores land og folk i hele verden, lyder det.

Overtager tronen

Kejserens ældste søn, 59-årige Naruhito, overtager officielt den traditionsrige trone natten til onsdag den 1. maj i Japan.

Det er første gang i mere end 200 år, at en japansk kejser abdicerer i stedet for at blive siddende frem til sin død.

Ved en indsættelsesceremoni natten til onsdag overtog den 59-årige Naruhito formelt tronen.

Her sagde den nye kejser i en tale, at han vil følge sin fars eksempel og dedikere sit liv til fred, og at han vil arbejde for at forblive tæt på sit folk.

– Jeg lover, at jeg altid vil tænke på folket, og mens jeg vil forblive tæt på dem, vil jeg opfylde mine pligter som symbolet på den japanske stat og folkets sammenhold, lød det ifølge Reuters fra kejser Naruhito.

Han var iført kjole og hvidt samt flere medaljer.

Personlig hilsen fra dronningen

Dronning Margrethe har fundet fyldepennen frem og forfattet et brev som lykønsker den nye kejser Naruhito. Det er en længere hilsen som dronningen har sendt til den nye japanske kejser og det er ikke uden grund.

Kronprinseparret besøgte tilbage i 2017 Japan, hvor de stod i spidsen for et større kulturelt og erhvervsfremstød. Men tilbage i 1953 var den nu abdicerede kejser Akihito i Danmark, hvor han blandt andet besøgte Gråsten Slot. Men tilbage i 1930 var Kong Frederik, der dengang blot var kronprins, også på besøg i Japan.

Og generelt har der gennem årene været flittige rejser både fra japansk og dansk side, hvor de to royale familier har mødt hinanden ved flere lejligheder.

– Modtag mine lykønskninger såvel som mine bedste ønsker for Deres Majestæt og for Japans folk, skriver dronningen blandt andet.

– Jeg er begejstret for at se det nære forhold, som Deres Majestæt og Hendes Majestæt kejserinde Masako har udviklet til Deres Kongelige Højheder kronprinsen og kronprinsessen, særligt I forbindelse med fejringen af 150-års jubilæet for vore diplomatiske forbindelser i 2017, skriver dronningen videre.

I 2020 forventes det også, at repræsentanter for det danske kongehus vil drage til Japan i forbindelse med OL i Tokyo.

Powered by Labrador CMS