Derfor går prinsesser fri af farens skandaler
Prins William vil ikke lade Beatrice og Eugenie straffes for Andrew Mountbatten-Windsors fald fra tronen
Prinsesse Beatrice og Prinsesse Eugenie kommer ikke til at miste deres titler eller plads i den britiske kongefamilie trods deres far Andrew Mountbatten-Windsors dybe skandaler i forbindelse med Jeffrey Epstein-sagen.
Det fastslår royalreporter Robert Jobson i Hello! Magazine, hvor han beskriver, at prins William bevidst afviser enhver tanke om at lade de to prinsesser bære konsekvenserne af deres fars handlinger.
Massiv kritik
- Beatrice og Eugenie skal ikke straffes for deres fars påståede synder, lyder vurderingen i artiklen.
Ifølge Jobson er Prins William træt af hysteriet omkring Andrew, der i flere år har været centrum for massiv kritik.
Men William holder samtidig fast i, at ansvaret er Andrews alene og ikke døtrenes.
Alle kongelige titler
For nylig blev Andrew formelt frataget alle kongelige titler, HRH-status, prinsetitlen og sine sidste ridderordener.
Han omtales nu som Andrew Mountbatten-Windsor, og beslutningerne er truffet af Kong Charles med Prins William som rådgiver.
Men ifølge Jobson har der aldrig været tvivl om, at Beatrice og Eugenie ikke skulle rammes af samme hårde kurs.
Strømlinet kongefamilie
Tværtimod mener han, at Prins William vil have dem med i den fremtidige, strømlinede kongefamilie.
Han fremhæver de to søstres arbejde med blandt andet dysleksi og anti-slaveri og deres stabile, skandalefri optræden ved officielle begivenheder som årsager til, at deres status ikke kommer i spil.
Begge prinsesser har ifølge analysen vist loyalitet i de sværeste år, og deres titler har derfor aldrig været i tvivl.