Feriekongen Frederik slår til igen

Endnu en timeout i udlandet - den tiende i år

Offentliggjort

Kong Frederik er igen rejst på privat ophold i udlandet sammen med dronning Mary. 

Parret holder ferie fra 1. til og med 2. december, mens kronprins Christian endnu en gang er indsat som regent i sin fars fravær.

Dermed runder kongen ti udenlandske ferier i år. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Syv ugers ferie

Kong Frederik

Ifølge den officielle kalender har han samlet haft 49 feriedage i udlandet i 2025 svarende til omkring syv ugers ferie fordelt på både korte getaways og længere ophold.

Politisk kommentator Hans Engell har tidligere peget på, at Frederik ikke kan siges at være overbelastet sammenlignet med udenlandske statsoverhoveder og andre kongehuse, og at de mange ferieuger kan være svære at sluge for almindelige danskere, der går på arbejde hver dag.

Feriekonge

- En konge skal være kendt for at passe sin gerning og ikke for at være en feriekonge, siger Hans Engell.

Kongen har selv tidligere kaldt sine pauser for ”timeouts” i bogen ’Kongeord’, hvor han forklarede, at der ville blive brug for frirum midt i et travlt program. 

Alligevel vækker de mange udenlandsrejser debat, når kalenderen gang på gang tømmer sig for officielle opgaver.

Kong Frederik X og dronning Mary er på ferie igen.
Powered by Labrador CMS