Janni Ree åbner nu op om knas i forholdet

Realitystjernen sætter ord på situationen med Jeppe Stokholm

Offentliggjort

Janni Ree disker op med kys og morgenmad til kæresten Jeppe Stokholm i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i lejligheden på Frederiksholms Kanal i København.

Det sker i tredje afsnit af 'Divaer - Stærkere Sammen' på Prime Video.

Janni Ree og Jeppe Stokholm fandt sammen for to år siden.

Brud med milliardær

Parret mødte hinanden året før under hendes brud med milliardæren Karsten Ree, og forholdet blev efter offentliggørelsen blæst ud over alle landets medieforsider.

Det blev noget af en opvågning for Jeppe Stokholm.

- Jeg husker det tydeligt. Har aldrig været udsat for noget lignende, men jeg har ikke fortrudt. Hvis ikke vi havde mødt hinanden, så havde jeg siddet i en helt anden situation. Nu føler jeg, at jeg har fået ro, lød det fra realitystjernens kæreste med Dannebrog og fin morgenmad foran sig.

Janni Ree er i tvivl om holdbarheden af forholdet

Har sat ord på

På parrets efterfølgende køretur bliver seerne vidne til det, der har skabt knas i forholdet - noget Janni Ree tidligere har sat ord på.

- Du er et meget følsomt menneske, der har let til tårer, mens jeg aldrig tuder. På den anden side har du temperament, hvor du kan gå fra 0-100 på no time. Så helt perfekt og i balance er du jo ikke, siger Janni til kæresten bag rattet.

Bagefter reflekterer hun over det i ensom majestæt.

Føler sig såret

- Jeg går og tænker på, om det er et forhold, jeg kan være i. Efter Litauen-turen er det gået op for mig, at der er mange ting, jeg føler mig såret over.

Hun stiller sig selv flere spørgsmål.

– Er det et forhold, jeg skal være i? Er jeg så lykkelig, som jeg burde være? Men jeg er samtidig hvirvlet ind i kærligheden til ham, erkender hun i afsnittet.

Powered by Labrador CMS