Derfor er datteren flov over Janni Ree

30-årige Nathalie Mathorne taler lige ud af posen

Offentliggjort

Janni Rees udadvendte liv med store overskrifter har haft en privat omkostning.

Det afsløres i nye afsnit af ’Divaer – Stærkere Sammen’ på Prime Video.

I programmet besøger Janni Ree sin datter Nathalie Mathorne, der er mor til hendes børnebørn.

Janni overrasket 

Janni Ree med datteren Nathalie Mathorne.

- Du har ikke engang sagt ude på dit arbejde, at du er min datter (hun er sygeplejerske, red.)? Er du flov over mig, lyder det overrasket fra Janni.

Svaret falder hurtigt.

- Du fylder bare for meget, og jeg er bange for, at der er nogen, som ikke kan lide dig, og så går det ud over mine drenge at have sådan en mærkelig mormor, lyder det fra Nathalie.

Jannis datter Nathalie Mathorne.

Nøgenmodel i mandeblade

Senere kører mor og datter til opmagasineringsfirmaet 'Shurgard', hvor Janni har gemt kasser med minder fra sin fortid som foto- og nøgenmodel i mandeblade som ’M!’ og ’FHM’.

- Se her er din mor blandt alle de andre letpåklædte stjerner, siger hun med et smil, mens hun bladrer i magasinerne, der har set meget af det i sit liv.

Undervejs bliver det tydeligt, at Janni Ree ikke længere har lyst til at gemme på fortiden.

- Mor for mig

- Jeg har fortrængt det, og jeg har lyst til at smide det hele ud. Jeg kan ikke overskue det.

Efter besøget konstaterer Janni med et grin:

- Nogle gange skulle man tro, det er Nathalie, der er mor for mig.

Janni Ree
Powered by Labrador CMS