Ingen vil overtage ’Vild med Dans’

Den oplagte tv-station siger klart nej til at redde kæmpeformatet

Når TV 2 til december slukker for 'Vild med Dans' efter 21 sæsoner, bliver det også sidste gang, danskere kan se kendisser svinge sig rundt i den bedste sendetid.

Det skriver B.T.

Håb om redning

Der er nemlig ingen tv-stationer, der står klar til at tage arven op efter TV 2.

Håbet om en redning blev ellers næret, da tidligere vært Claus Elming foreslog, at DR kunne overtage programmet præcis som TV 2 engang gjorde med 'X Factor'.

Men sådan bliver det ikke.

På sidste vers

I en skriftlig udmelding gør DR det helt klart:

- DR har ingen planer om at købe ’Vild med dans’-formatet.

Også produktionsselskabet Mastiff, der står bag programmet, bekræfter over for medier, at ingen andre kanaler har vist interesse.

Ifølge direktør Kristian Farcin-Leth passer programmet ikke ind i deres strategier.

Dermed ser det ud til, at en af Danmarks største tv-successer stopper for good, når finalemusikken spiller for sidste gang ved finalen i Horsens 28. november.

Powered by Labrador CMS