Ikke første gang

I 2016 jokede Chris Rock med Jada Smiths boykot af Oscar-showet. Mandag var hendes skaldethed i skudlinjen

Udgivet Opdateret

Det var ved Oscar-showet natten til mandag ikke første gang, at komiker og vært Chris Rock lavede en joke på bekostning af Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith.

I 2016 jokede han som vært ved Oscar-showet med hendes boykot af den store filmpris, som dengang var under heftig kritik for at have for få nominerede, der ikke var hvide.

- Jada blev sur og sagde, at hun ikke kommer. Jada, der boykotter Oscar, er som mig, der boykotter Rihannas trusser. Jeg var ikke inviteret, sagde Rock under showet.

Det skriver det amerikanske medie Vox.

Forud for lussingen havde Chris Rock joket om Smiths kone, Jada Pinkett Smith, som på grund af hudsygdommen alopecia, der også kaldes pletskaldethed, er kronraget.
Forud for lussingen havde Chris Rock joket om Smiths kone, Jada Pinkett Smith, som på grund af hudsygdommen alopecia, der også kaldes pletskaldethed, er kronraget.

Slam!

Når man i fremtiden kigger tilbage på dette års oscaruddeling, vil særligt en episode nok stå tilbage: Da skuespilleren Will Smith gav Chris Rock en syngende lussing midt under showet.

Forud for optrinet havde Chris Rock joket om Smiths kone, Jada Pinkett Smith, som på grund af hudsygdommen alopecia, der også kaldes pletskaldethed, er kronraget.

- Jada, jeg elsker dig. "G.I. Jane 2", jeg kan ikke vente med at se den, sagde han med et smørret grin.

"G.I. Jane" er en actionfilm fra 1997, hvor den kvindelige hovedrolle er skaldet.

En røvfuld fra Will

Will Smith kunne ikke se det sjove i joken. Han rejste sig op, gik op på scenen og gav Chris Rock en lussing.

- Wow, wow, lød det fra Chris Rock.

- Will Smith har lige givet mig mit livs røvfuld, alle sammen.

Will Smith svarede prompte fra salen.

- Hold min kones navn ude af din fucking mund, lød det fra Will Smith flere gange.

Smith-parrets søn Jaden har efterfølgende kommenteret optrinet på det sociale medie Twitter.

- Og det er sådan, vi gør det, skriver han.

Fik en Oscar - dog for noget andet

Senere var Will Smith på scenen igen, da han modtog prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin rolle i filmen "King Richard".

Han modtog statuetten og holdt tale, mens tårerne trillede ned af hans kinder.

Men optrinet kort tid forinden blev ikke nævnt direkte. Der kom dog under talen en undskyldning, men for hvad blev ikke nævnt.

OSCAR-NOMINEREDE 2022

* Bedste Film:

"Belfast".

"CODA".

"Don't Look Up".

"Drive My Car".

"Dune".

"King Richard".

"Licorice Pizza".

"Nightmare Alley".

"The Power of the Dog".

"West Side Story".

* Bedste Kvindelige Hovedrolle:

Jessica Chastain i "The Eyes of Tammy Faye".

Olivia Coleman i "The Lost Daughter".

Penélope Cruz i "Parallel Mothers".

Nicole Kidman i "Being the Ricardos".

Kristen Stewart i "Spencer".

* Bedste Mandlige Hovedrolle:

Javier Bardem i "Being the Ricardos".

Benedict Cumberbatch i "The Power of the Dog".

Andrew Garfield i "tick, tick...BOOM!"

Will Smith i "King Richard".

Denzel Washington i "The Tragedy of Macbeth".

* Bedste Kvindelige Birolle:

Jessie Buckley i "The Lost Daughter".

Ariana DeBose i "West Side Story".

Judi Dench i "Belfast".

Kirsten Dunst i "The Power of the Dog".

Aunjanue Ellis i "King Richard".

* Bedste Mandlige Birolle:

Ciarán Hinds i "Belfast".

Troy Kotsur i "CODA".

Jesse Plemons i "The Power of the Dog".

J.K. Simmons i "Being the Ricardos".

Kodi Smit-McPhee i "The Power of the Dog".

* Bedste Internationale Film:

"Drive My Car", Japan.

"Flugt", Danmark.

"The Hand of God", Italien.

"Lunana: A Yak in the Classroom", Bhutan.

"Verdens Værste menneske", Norge.

* Bedste Dokumentarfilm:

"Ascension".

"Attica".

"Flugt".

"Summer of Soul (...Or, When the Revolution Could Not Be Televised)".

"Writing with Fire".

* Bedste Animerede Film:

"Encanto".

"Flugt".

"Luca".

"The Mitchells vs. the Machines".

"Raya and the Last Dragon".

* Bedste Kortfilm:

"Ala Kachuu - Take and Run".

"The Dress".

"The Long Goodbye".

"On My Mind".

"Please Hold".

* Bedste Fotografering:

Dan Laustsen for "Nightmare Alley".

Greig Fraser for "Dune".

Ari Wegner for "The Power of the Dog".

Bruno Delbonnel for "The Tragedy of Macbeth".

Janusz Kaminski for "West Side Story".

Kilde: Kilde: Oscar-akademiet.
Powered by Labrador CMS