Hurtig exit fra Frogmore Cottage

Prinsesse Eugenie har sagt tak for lån til Harry og Meghan og er flyttet hjem til sig selv.

Frogmore Cottage blev tilsyneladende en kort fornøjelse for prinsesse Eugenie og hendes mand Jack Brooksbank. De skulle ifølge rygterne være flyttet tilbage til Kinsington Palace efter blot seks ugers ophold i Harry og Meghans britiske hjem. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Hannah McKay

Udgivet Opdateret

I slutningen af november kom det frem, at prins Harry havde lånt Frogmore Cottage ud til sin kusine, prinsesse Eugenie, og hendes mand, Jack Brooksbank, der venter deres første barn i det tidlige forår 2021.

Artiklen fortsætter under videoen

Men den nye residens blev en kort fornøjelse for de vordende forældre. Ifølge blandt andet Page Six fortæller rygter, at de er rykket ud igen efter blot seks uger på adressen for at flytte tilbage til deres ‘gamle’ hjem på Kensington Palace.

Frogmore Cottage virkede ellers umiddelbart som det helt perfekte sted for parret frem mod deres nye roller som forældre.

Ejendommen blev toptunet for knap 20 millioner kroner op til Harry og Meghan blev forældre til Archie for nu halvandet år siden og har stået tom siden de valgte at droppe livet som fremtrædende medlemmer af kongehuset og rykkede til den anden side af Atlanten.

Frogmore Cottage er desuden beliggende kun få kilometer fra Royal Lodge Park i Windsor Great Park, hvor prinsessens forældre bor, ligesom Windsor Castle, hvor dronningen og prins Philip opholder sig under corona-krisen, blot er et stenkast derfra.

Hvad der ligger til grund for den hurtige exit fremgår ikke og Buckingham Palace har angiveligt afvist at kommentere på rygterne.

Powered by Labrador CMS