Hunden farer i kødet på Bidens vagter

Det er sket intet mindre end 10 gange - på blot fire måneder

Udgivet Opdateret

Joe Bidens schæfer har fået sig en særdeles dårlig vane.

I hele 10 tilfælde har hunden ved navn Commander nemlig bidt eller på anden vis angrebet sin ejers sikkerhedsvagter.

Episoderne har fundet sted i løbet af en periode på blot fire måneder - fra oktober 2022 til januar 2023.  

Det viser en opgørelse ifølge AP News

Bidt i både arm og lår

I mindst et af tilfældene var det nødvendigt at haste en såret sikkerhedsvagt til hospitalet, efter han havde modtaget behandling af sundhedspersonale i Det Hvide Hus. 

Schæferen havde både bidt ham i højre overarm og i låret. 

"Forsøger at finde løsninger" 

Talsperson for Jill Biden, Elizabeth Alexander, oplyser, at familien Biden "forsøger at finde løsninger med henblik på at forbedre situationen for alle parter". 

Ifølge Anthony Guglielmi, talsperson for Secret Service, har hans medarbejderstab altid skullet navigere bedst muligt, når de omgås præsidenters forskellige kæledyr - og hunden Commander er ingen undtagelse. 

"Vi tager vores medarbejderes sikkerhed og velbefindende ekstremt alvorlig," fastslår han. 

Her ses Joe Biden sammen med sin hund Commander, som har for vane at bide sikkerhedsvagterne.
Her ses Joe Biden sammen med sin hund Commander, som har for vane at bide sikkerhedsvagterne.
Powered by Labrador CMS