Hun er verdens rigeste kvindelige musiker

Med en formue på 600 millioner dollars eller knap fire milliarder danske kroner, er Rihanna verdens rigeste, kvindelige musikere.

Med en formue på knap fire milliarder kroner er Rihanna ifølge Forbes verdens rigeste, kvindelige musiker. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/Martin BUREAU / AFP
Med en formue på knap fire milliarder kroner er Rihanna ifølge Forbes verdens rigeste, kvindelige musiker. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/Martin BUREAU / AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er gode penge i at være kvindelig musiker, når man tilhører “toppen af poppen”. For eksempel er Madonna god for 570 millioner dollars, Céline Dion for 450 millioner og Beyoncé for 400 millioner. De overgås dog alle af Rihanna, som har en formue på svimlende 600 millioner dollars (knap fire milliarder kroner). Det skriver norske VG, som refererer til en opgørelse i magasinet Forbes.

Men selvom Robyn “Rihanna” Fenty, som hun retteligt hedder, er bedst kendt for sin kunstneriske karriere, er det slet ikke her de fleste penge kommer fra.

Hun har nemlig også gigantisk succes i kosmetikbranchen med mærket Fenty Beauty, som hun lancerede i 2017. Alene i mærkets første måneder på markedet omsatte det for ikke mindre end 100 millioner dollers, skriver Forbes.

Artiklen fortsætter under videoen

Det svarer til næsten 663 millioner kroner.

I galleriet over artiklen kan man se fotos af Rihanna og andre stenrige musikere.

Den 31-årige stjerne, der stammer fra Barbados, har desuden sit eget undertøjsmærke og har nu også, i samarbejde med Louis Vuitton Moët Hennessy (LVMH), lanceret kollektionen “Fenty”, der  består af både tøj, sko, smykker og accessories.

Hun startede sin karriere i 2003, hvor hun mødte produceren Evan Rogers. Som 16-årig rejste hun til USA for at skabe sig en musikkarriere. Hun begyndte at indspille demoer med vejledning fra Evan Rogers, og i 2005 fik hun kontrakt med Def Jam Recordings efter at have været til audition hos Jay-Z. Han var på det tidspunkt administrerende direktør i pladeselskabet.

Jay-Z er iøvrigt, ifølge Forbes, den første rapper der blev dollar milliardær. Udover musikken har han lavet store penge på spiritus, kunst, fast ejendom og investeringer i virksomheder som Uber.

 

Powered by Labrador CMS