'Hotel Romantik'-stjerne bekræfter ny kæreste
Lise-Lotte Bak har genfundet en gammel skolekammerat efter 49 år
Der er kærlighed i luften hos Lise-Lotte Bak, som seerne lærte at kende i DR-programmet 'Hotel Romantik'.
Tilbage i december fortalte hun, at en særlig mand var kommet ind i hendes liv.
Nu bekræfter hun over for alt.dk, at de to officielt er blevet kærester.
Særlig historie
- Det er ligesom at være tilbage i skolegården og være 16 år igen, slår hun fast til mediet.
Det særlige ved historien er, at parret har kendt hinanden helt tilbage fra folkeskolen.
I næsten 49 år havde de dog ingen kontakt, før de en dag helt tilfældigt mødtes igen.
Naturlig kemi
Et kaffemøde blev til flere, og langsomt voksede følelserne.
Ifølge Lise-Lotte Bak var ingen af dem på udkig efter kærligheden, da de genoptog kontakten.
Alligevel opstod der hurtigt en naturlig kemi mellem dem, og i dag danner de altså par.