Hollywood-stjerne arresteret

Michael Madsen anholdt i sit Malibu-hjem og ført bort i håndjern

Michael Madsen, pacificeret med håndjern, føres bort af en politibetjent.
Michael Madsen, pacificeret med håndjern, føres bort af en politibetjent.
Udgivet Opdateret

Den amerikanske filmstjerne med det dansk-klingende navn Michael Madsen blev torsdag anholdt i sit Malibu-hjem og ført bort i håndjern.

Det skriver blandt andet Daily Mail.

Opgav civil anholdelse

Ifølge mediet skulle hans forbrydelse angiveligt handle om forsøg på ulovlig indtrængen på en privat ejendom.

Ejeren forsøgte at foretage en civil anholdelse, men måtte opgive og ringede i stedet til alarmcentralen.

Måtte forbi skadestuen

Det fremgår også, at skuespilleren, der ikke mindst er kendt for sine roller som 'Budd' i Kill Bill 1 og 2 samt som 'Mr. Blonde' i Reservoir Dogs, måtte en tur forbi skadestuen, inden han blev bragt til en politistationen.

Her blev han efter endt afhøring præsenteret for en bøde på 500 dollars og efterfølgende sat på fri fod.

Det fremgår ikke, hvorfor Michael Madsen ønskede at komme ind på den pågældende ejendom. 

Powered by Labrador CMS