'Hit med Sangen'-stjerne frygter skilsmisse
Sascha Dupont må erkende, at langdistanceforholdet til den amerikanske mand ikke længere er bæredygtigt
Efter flere år i et ægteskab på langdistancen erkender Sascha Dupont fra DR's 'Hit med Sangen', at hun ikke længere ved, om forholdet kan holde.
Den 49-årige sangerinde og pianist underviser og bor i Horsens sammen med sønnen Timothy, mens hendes mand, Bryan Conner, fortsat lever i USA.
Flyttede til USA
            Sascha Dupont flyttede til USA i 2008 med sin daværende mand, blev siden skilt og fandt kærligheden i Bryan.
Men i de senere år har hun valgt at slå rødder i Danmark, hvor hun har købt hus og forsøger at skabe stabilitet for sønnen.
Kærligheden består
- Jeg ved ikke, om det bliver ved med at gå. Tro kan flytte bjerge, men den kan åbenbart ikke flytte Bryan Conner til Danmark, siger hun i et interview med alt.dk.
Afstanden mellem Danmark og USA sætter tydeligt sit præg på forholdet, men Sascha understreger, at kærligheden stadig består.
Hun beskriver sig selv som afklaret, men også realistisk omkring fremtiden