Her er der ingen kurrer på tråden

Intet har været hemmeligt mellem Harry og prinsesse Eugenie. De har hele tiden kendt til hinandens familie forøgelse

Udgivet Opdateret

Der er baby-boom i den britiske kongefamilie i øjeblikket. Den 9. februar blev prinsesse Eugenie og hendes mand Jack Brooksbank forældre til en lille dreng og blot et par dag senere annoncerede prins Harry og hertuginde Meghan, at deres søn Archie skal være storebror.

Oven i det venter også dronningens barnebarn Zara Tindall og hendes mand, den tidligere rugbyspiller Mike Tindall, deres tredje barn.

Ingen kurer på tråden

Den kendsgerning, at Harry og Meghan kom med nyheden om familie forøgelse lige efter prinsesse Eugenie havde født, skabte straks gisninger om, at den nybagte mor ville føle sig stødt over, at andre i familien forsøgte at stjæle opmærksomheden.

Men det holder på ingen måde vand. Slet ikke, fortæller kilder tæt på kongefamilien ifølge People.

“De to par har knyttet et helt særligt bånd og har fulgt hinanden tæt under først Eugenies og senere Meghans graviditet. De  har begge hele tiden været vidende om den andens termin,” siger kilden, der også nævner, at de nybagte forældre jo altså i et stykke tid har boet og fortsat bor i Harry og Meghans britiske hjem Frogmore Cottage.

Mere en familie

At der altid har været et helt særligt bånd mellem Harry og Eugenie, der er fætter og kusine, fremgår også af biografien ‘Finding Freedom’, om hertugen og hertuginden, der er skrevet af Omid Scobie og Carolyn Durand.

“Eugenie har altid været mere end bare en fætter til Harry. De har også altid været tætte venner. Ud af alle dronningens børnebørn har Harry og Eugenie en af ​​de mest naturlige forbindelser. Ligesom Harry er Eugenie loyal, ærlig og sjov. De to har haft mange fantastiske stunder sammen i Londons natteliv,” står der at læse i bogen.

Meghan formodes i øvrigt nu at være godt fem måneder henne i sin graviditet. Står det til troende er det således et ‘sommerbarn’ hun og Harry venter.

Powered by Labrador CMS